Påklædning

 

Påklædning og udstyr

Ideen med Skovhuset er, at naturen og udelivet er børnenes daglige omdrejningspunkt. Naturen og årstiderne er inspiration for vores daglige aktiviteter og fester. Derfor bliver børn i Skovhuset MEGET snavsede! Og de slider også væsentligt mere på deres tøj end børn i traditionelle børnehaver. Af hensyn til jeres barns trivsel er det vigtigt, at I følger vores råd og anvisninger med hensyn til påklædning, udstyr mm. Det kræver fx en hel del at kunne holde varmen
på kolde vinterdage. 

Barnet har brug for en god rygsæk, der slutter tæt til kroppen, og som kan spændes foran på kroppen, så selerne ikke gliderne ud over skuldrene. Der skal være plads til madkasse, drikkedunk og evt. regntøj. Barnet skal selv kunne åbne og lukke rygsækken.
Vi anbefaler Haglöfs Tight x-small.


Vintergarderoben skal indeholde følgende:

  • 1 flyverdragt (gerne en ekstra i tilfælde af uheld mm)
  • 1 termosæt/fleece
  • 1 sæt regntøj (100 % vandtæt og blød kvalitet) gerne en størrelse større end normalt, da det skal kunne komme udenpå flyverdragten.
    Bukser skal være uden seler – de er lettest at få ned! )
  • 2 par vandtætte luffer
  • 2 par strikvanter (såkaldte ’spisevanter’, som vi har på når vi spiser om vinteren)
  • 2 elefanthuer
  • Lange uldne underbukser og undertrøjer m lange ærmer/skiundertøj
  • Termostøvler/vandtætte vinterstøvler
  • Uldne sokker
  • Sutsko

Derudover har barnet brug for:

  • Gummistøvler
  • Gode kondisko
  • Gode sandaler
  • Kasket/sommerhat
  • Sommerjakke

Skiftetøj og lånetøj

Hvert barn har en garderobe til overtøj og skiftetøj. Det er vigtigt, at I hver dag tjekker barnets garderobe og rydder op. Af hensyn til rengøringen, må der ikke stå/ligge noget på gulvet. Om fredagen skal hylderne tømmes.

Barnet skal altid have skiftetøj af alle slags fra inderst til yderst i garderoben. Husk tydeligt navn i tøjet – det gør det lettere for os og jer at holde styr på det.
Vi har skiftetøj i Skovhuset, som I til enhver tid kan låne, hvis barnets eget er sluppet op. Vi beder kun om, at det er renvasket, når vi får det tilbage. 

Termotøj og regntøj kan bestilles i Skovhuset.

Nyheder

DU KAN STADIG FÅ EN PLADS - Vi har stadig ledige pladser i børnehaven.


Skriv dig ind - følg linket 

Kostpolitik. Læs folderen.

 

Sponsorer

Vi takker Daniel De La Cruz for flotte billeder

dafotograf

Skovhuset Sorø • Ringstedvej 38 • 4180 Sorø • Tlf: 57 83 36 38 • This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.