Læreplan for Skovhuset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske over­vejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

 

 

 

 

Hvem er vi?

 

Skovhuset Sorø er en privat drevet skovbørnehave oprettet af forældre og med medlemskab af DLO, Daginstitutionernes Lands Organisation.

Institutionen er normeret til 44 børn i alderen 3-6 år og har en åbningstid mandag–torsdag

kl. 6.30-17.00 og fredag kl. 6.30-16.30.

 

Børnene er opdelt i 2 grupper Spirerne og Jordfræserne. Hver gruppe er normeret med 2 pædagoger og én medhjælper. Derudover er lederen til administrativt arbejde, pædagogisk ledelse og ”flyver” i grupperne.

 

Ved 44 børn er normeringen:

Pædagogtimer:                   179 timer inkl. leder

Medhjælpertimer:               60 timer

 

Skovhuset Sorø ligger i udkanten af Sorø by og adressen er:

Ringstedvej 38

4180 Sorø

Tlf: 5783 3638

 

Leder:                                 Taco Molenaar

Bestyrelsesformand:           Martin Kramer

 

 

Pædagogisk grundlag

 

 

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.”

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer er:

  • Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  • Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
  • Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

 

 

 

 

 

Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

 

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 15

 

Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

 

Børnesyn


I Skovhuset anerkender vi børns ret til at være børn og ser barndommen som en vigtig og værdifuld periode af menneskers liv. Vi understøtter en udvikling, som både foregår på vokseninitiativ, men i høj grad også på børneinitiativ. Dette har vi rig mulighed for i vores hverdag i naturen, hvor børnene ofte forundres over en flot sten, en hurtig bille under et stykke bark o.s.v., og her skaber vi rum for fordybelse og understøtter børnenes lyst til at opleve verden på deres egne præmisser.

Vi giver barnet rig mulighed for at lege og udforske verden, og være i deres egen verden. Som voksne er vi aktive og engagerende og forundres sammen med børnene, og vi vejleder, forklarer og igangsætter aktiviteter, som viser tingenes sammenhæng.

Vi møder det enkelte barn anerkendende, og med respekt for dets individuelle behov og særpræg. Det er vigtigt, at den voksne giver sig tid til at lytte og forstå. Det vil sige, at vi ikke kun tager hensyn til barnets synlige behov, fx at barnet får frisk luft og udfoldelsesmuligheder, men også i forhold til barnets usynlige behov, hvor barnet bliver set og forstået.

Det mener vi er en grundlæggende forudsætning for en god barndom. Vi vægter omsorg og nærvær højt og betragter vores relationer til børnene som helt essentielle i forhold til vores pædagogiske arbejde.

Vi ser børnene, som de er og anerkender deres væremåder og egenskaber. Derfra kan vi udfordre det enkelte barn ud fra dets individuelle forudsætninger, det er på, og med barnets egen udvikling for øje. Vi har positive forventninger til børnene, og vi er tydelige rollemodeller der handler anerkendende i vores relationer med børnene.

 

 Dannelse og børneperspektiv

 

I Skovhuset skaber vi gode rammer for, at børn kan være aktivt deltagende i forhold til deres hverdag, og at de får en fornemmelse af medindflydelse i fællesskabet.

Det gør vi bl.a. ved at børnene på skift kan tage ordet til fx samlinger og andre fast strukturerede rutiner i løbet af dagen, samt ved at de giver plads til hinanden og respekterer, når andre er i fokus. Når børnene bliver anerkendt for deres initiativer, støttes deres selvværd og tro på dem selv. Dette ser vi de kan bruge når de forlader Skovhuset og skal videre i andre fællesskaber.

 

I Skovhuset vil børnene møde et socialt fællesskab, hvor de skal finde deres egen plads og kunne udvikle sig ud fra.

Derfor er det vigtigt, at børnene påbegynder en dannelsesproces, som både giver plads til det enkelte barn og barnets helt særlige identitet, og samtidig også vænner børn til at være en del af et fællesskab, hvori man må indgå kompromiser og finde fælles løsninger.

 

Vi gør os umage med at forstå og imødekomme børnenes oplevelsesverden, så de føler sig set og hørt. Vi lytter og giver plads i dialogen med barnet, så vi voksne ikke er for hurtige til at tolke og definere. Da børn er forskellige, bestræber vi os på at læse og forstå både verbale og nonverbale signaler, så alle får mulighed for at deltage, blive set og forstået i deres hverdag.

Vi ønsker at støtte op om en dannelsesproces, hvori børnene kan få lagt et solidt fundament i deres identitetsudvikling, og hvori de får forankret gode og sunde værdier/viden i deres personlighed og identitetsudvikling. Vi vægter ligeværd, og at behandle andre respektfuldt og ordentligt, og vi viser vejen ved selv at gøre det i vores omgang med hinanden i hverdagen.

 

 

Leg

 

I Skovhuset ser vi børns leg som helt essentiel for en god barndom. Leg har værdi i sig selv, og den skal have et stort rum og være en vigtig del af børnehavetiden. Børn leger, fordi de ikke kan lade være, og uden et egentligt formål, men den skaber masser af udvikling. Legen er fordrende for en god fantasi, som vores hverdag i skoven netop indbyder til. Her er ingen på forhånd definerede legeredskaber, som præger legen, men ”blot” en varieret natur, som danner rammen for børnenes fantasi og forestillingsevne. Naturens materialer som pinde og kogler kan være særdeles vigtige for dagens leg, og ikke mindst at få med sig hjem til børnehaven, da de repræsenterer et godt stykke legetøj. Dagens base i skoven bliver på den måde fundamentet for leg og aktiviteter, og de mange forskellige baser, som indbyder til forskellige slags lege medfører en stor mangfoldighed af legemuligheder. Netop fordi skoven ikke byder på færdigfabrikeret legetøj, udvikles børnenes fantasi maksimalt og eventyrligt.

Nye børn lærer hvordan man leger i skoven, ved at betragte og kopiere de ældre børn, hvilket er en af grundene til, at vi har aldersintegrerede grupper, hvor medlæring foregår børnene imellem, og legekulturen videreføres. Igennem legen får børnene øvet deres sociale kompetencer og empati. De yngste børn leger ofte parallelt med kammeraterne, og er på den måde en del af et legefællesskab, hvor de kan se, hvordan de andre gør, spejle det og lære nyt. Med alderen begynder rollelegen, hvor der indgås aftaler, fordeles roller og diskuteres børnene imellem. Her bruges sproget flittigt, og børnene får øvet sig i at indgå kompromiser, blive uenige for derefter at blive gode venner igen, og i det hele taget styrkes de i at kunne begå sig iblandt andre. Legen er identitetsskabende, da den er med til at udvikle børnene og hjælper dem til at skabe sig selv.

 

I børnenes leg ser vi også ofte en efterligning af de voksne, f.eks. når vi bygger, laver bål osv. Her er det tydeligt, at de voksne er rollemodeller og en inspirationskilde for børnenes leg. Vi øver os i at mestre balancen i, hvornår vi skal inspirere, blande os og mane til eftertænksomhed. I skoven er der rig mulighed for at lege både stille og vildt, uden at blive begrænset. Voksenstyrede lege kan skabe et fællesskab og inddrage alle, og vi kan derigennem få mere usynlige børn til at få en fremtrædende rolle, hvilket måske kan åbne de andre børns øjne for dette barns kvaliteter.

 

Læring

 

Læring finder sted i alle mulige situationer og sker hele tiden, og vi forsøger at gribe den ved at skabe et miljø, hvori der er plads til at følge børnenes spor. Et godt pædagogisk læringsmiljø tager i vores øjne højde for det enkelte barn og børnegruppen som helhed, og der sættes ind med læring, hvor der er behov og det giver mening. I alle aktiviteter finder der social læring sted, da vi hele tiden er sammen om aktiviteterne og derigennem lærer at tage hensyn, og at hjælpe hinanden. Vi arbejder med venskaber, hvordan er jeg en god kammerat og vi støtter børnene i deres relationer.

Særligt for Skovhuset er, at børnene lærer meget om naturen ved, at de færdes i den dagligt. Børnene laver mad over bål fra naturens spisekammer, og i det hele taget gør deres daglige færden dem trygge og stærke ved at være i naturen.

Igennem dette opnår børnene en robusthed, som gør, at de kan klare at blive våde på en regnvejrsdag, blive brændt af en brændenælde, stukket af en myg osv. uden at verden går under. Ved at færdes meget i naturen oplever og lærer børnene om årstidernes skiften, at vanter er smarte om vinteren, og hvad vejr og vind gør ved os. De bliver bevidste om deres kroppe, og lærer at blive selvhjulpne ved at pakke sin rygsæk og bære sine egne ting. I skoven er der rig mulighed for, at børnene kan forundres og fordybe sig i det, de lige finder interessant – en bille, et smukt blad eller vandets rislen i en lille bæk. Vi har illustrerede opslagsbøger med, som børnene selv får lov at slå dyr, planter, svampe osv. op i, og på den måde lærer de selv at indhente viden og bruge deres iagttagelsesevne til at skelne imellem mange forskellige insekter, planter osv. Til vores samlinger kan der bygges bro imellem det kropslige erfarede og det kognitivt forståede, så der kommer et dybere lag på den læring børnene spontant har taget til sig. I planlagte aktiviteter kan vi pirre børnene, og præsentere dem for nye og spændende ting. Vi fordyber os ofte i temaer, hvor vi indenfor det valgte tema laver forskellige aktiviteter med børnene over en periode. Dette skaber et fælleskabsorienteret læringsmiljø, hvor et tema bliver belyst på rigtig mange forskellige måder, og det skaber plads til, at børn kan tilegne sig viden på hver deres niveau og i hvert deres tempo. Vi synger gerne sange, som understøtter det valgte tema, låner bøger om det på biblioteket, eller indhenter viden/hjælp udefra fx fra forældre/bedsteforældre, som ved noget om et givent emne. I Skovhuset lærer børnene også om processen fra jord til bord, og om naturen som spisekammer. Børnene er med til at plante, så og høste i plantekasser og i skovens små bede.

 

 Børnefællesskaber

 

At være en del af et fællesskab er vigtigt for alle mennesker, så man føler, at man er værdifuld, hører til og bliver respekteret for den man er. Vi sætter en god ramme omkring børnefællesskabet, og børnenes indbyrdes venskaber og relationer, da vi ved, hvor vigtige venskaber og fællesskabsfølelse er for børnenes selvværd og trivsel.

Vi er i Skovhuset optagede af at hjælpe børnene med at finde den fine balance imellem individ og fællesskab, hvor man lærer både kompromisets kunst, men også at stå fast og turde være sig selv. Et godt børnefællesskab har stor værdi i forhold til at lære at se andre og selv blive set, samt i forhold til at give og tage plads. Vi støtter op om de børnefællesskaber, som børnene selv etablerer f.eks. igennem leg, og vi hjælper de børn, som af den ene eller anden grund oplever at stå udenfor fællesskabet. Dette gør vi bl.a. ved at inddele børnene i mindre grupper, sådan at børnene kan få øje på nye venner og nuancere billedet af dem selv, ved at have forskellige roller i forskellige fællesskaber. I skabelsen af et godt børnefællesskab har også forældrene et ansvar, og vi forventer af dem, at de tager aktiv del i dette vigtige arbejde. Vi har regler for, hvordan forældre må invitere til fødselsdage – gruppevis/køns vis, så ingen ekskluderes. Når vi fejrer fødselsdage i Skovhuset, skal børnene synge med og hjælpe kammeraterne til at få en god fejring. Vi skaber en hjemlig og kærlig atmosfære, og er opmærksomme på selv at være gode forbilleder. Vi er altid opmærksomme på, hvordan børnefællesskabet har det, og bruger fri for mobberi materiale eller griber de udfordringer, som hverdagen byder på, og udtrykker dem igennem små rollespil, som børnene kan genkende og lære af.

  

 

 

Pædagogisk læringsmiljø

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

 

 

 

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

 

Pædagogisk læringsmiljø

 

I Skovhuset bruger vi i særlig grad skoven og naturen som vores primære pædagogiske læringsmiljø. Her er der mulighed for at lære og forundres i forskellige hastigheder, som kan tilpasses det enkelte barn. Man kan både lege vildt og stille. Vi ser en værdi i, at hele dagen byder på udfoldelsesmuligheder af forskellig karakter. Vi veksler imellem fri leg, voksenstyrede aktiviteter og rutinesituationer, som hver rummer sine muligheder for trivsel, læring, dannelse og udvikling. Om morgenen åbner vi inde, hvor der er tilbud om morgenmad fra 6.30 - 7.30. Vi tænder lys og vægter en hyggelig og rolig start på dagen, hvor der er tid og rum til at modtage børnene på en rar måde. Der sættes små aktiviteter/lege i gang, indtil det er tid til at gå ud, når kl. bliver ca. 7.30 - 8. Vi går i skoven kl. 10, og holder samling når vi når til dagens opholdssted. Ved vores samlinger lægger vi vægt på naturformidling, sange og sanglege, og at børnene tager ordet på skift, og øver sig i at vente på tur. Vore samlinger er også stedet, hvor vi planlægger og øver os på de ting der skal danne rammen om den næste fest, Fastelavn, Påske, Majfest, Sommerfest, Høstfest, Ridderfest, Lygtefest og julehygge. En del af disse fester er med deltagelse af forældre eller bedsteforældre.

 

I garderoben øves selvhjulpethed i forhold til påklædning, og derfor er der maksimalt 4-5 børn i garderoben med 1 voksen ad gangen, så der er plads og ro til at lære at tage tøj på.

Hjælp til selvhjælp og guidning til at kunne lykkes med tingene selv, er en af vores vigtige pædagogiske opgaver. I skoven lærer børnene i høj grad at være selvstændige, bl.a. ved at de selv bærer egen rygsæk med madkasse, drikkedunk, og de pakker selv ud, når det er spisetid. I skoven er der aktiviteter af meget forskellig karakter. Det kan være alt fra båldage med indsamling af bær, urter og nødder i skoven og efterfølgende madlavning over bål af de indsamlede råvarer, til ture til skovsøen på jagt efter frø æg, som vi følger i deres proces til at blive haletudser og derefter frøer, som vi senere sætter ud igen, der hvor vi fandt dem.

Vi finder dyrespor, biller, svampe, kigger på planter og leger fysiske lege som at klatre i træer.

 

Naturen er omdrejningspunktet, og vi forsøger at skabe en sammenhæng imellem årstiden, og det som inddrages aktivt, materiale- og emnemæssigt. Hos os stifter børnene bekendtskab med mange naturfaglige ord og udtryk, og vi forsøger at skabe en god kobling imellem teori og praksis. Imellem de voksenstyrede aktiviteter følger vi gerne børnenes spontant opståede læringspotentiale, som kan opstå hele dagen. F.eks. ved at understøtte børnenes nysgerrighed overfor et givent emne de er stødt på, eller ved at hjælpe med at løse konflikter, lege eller noget helt tredje. Vi griber nuet, og mærker dagens vejr, og hvad vi har brug for. Vi forsøger at lave små værksteder og vi arbejder kontinuerligt med at tilrettelægge og tilpasse dagene, så børnene har en god dag med passende udfordringer.

Vi har værktøj i vores skovvogne, knive, save, skeer og forstørrelsesglas o.lign. og børnene lærer fra starten af deres børnehavetid at bruge værktøj korrekt, og slutter børnehavetiden af med et knivprojekt, hvor de selv fremstiller en kniv med skede, som de får med sig ved en lidt højtidelig ceremoni, inden de stopper i børnehaven.

Vi er opmærksomme på at veksle imellem at lave velkendte ting og præsentere børnene for nyt. Gentagelser og det, at øve sig, giver stor udvikling.

Vi er også optagede af det æstetiske miljø omkring os, og af at skabe stemningsfulde læringsmiljøer, hvor vi sammen glædes over smukke fænomener i naturen. Ved at have disse fælles oplevelser, pirrer vi børnenes dannelse og udvikling, og skaber en fælles historie og referenceramme.

Når og hvis der er sne, bruger vi det som lærred for malerier i naturen. Vi bruger også naturens materialer til at lave fletværk og huler, men også som ”malerier” eller figurer.

 

 

 

 

Samarbejde med forældre om børns læring

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25

 

 

 

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

 

Med forældrene


Det daglige arbejde med børnene foregår i et tæt samarbejde med forældrene. Personalet er godt forberedte til modtagelse af nye børn, så forældre og barn fra første dag føler sig velkomne og kan mærke på stemningen, at Skovhuset er et rart sted at være.

Vi afholder forældresamtaler tre måneder efter barnet er startet i Skovhuset, hvor vi kort kommer omkring barnets udvikling og trivsel samt evt. praktiske ting i forbindelse med starten. Vi er altid interesserede i, hvordan forældrene har oplevet starten og gør os umage for, at alle føler sig velkomne i Skovhuset, da det giver langt de bedste forudsætninger for et godt samarbejde på langt sigt. Derudover afholder vi naturligvis samtaler efter behov, og det er altid muligt at bede om en samtale

Vi lægger vægt på stor åbenhed og direkte dialog med forældrene, da vi via dette oplever at understøtte barnets trivsel og udvikling.

Skovhuset har et højt kommunikations- og informationsniveau, så forældrene føler sig velinformerede om, hvad der foregår i institutionen. Der skal være tid til den daglige uformelle snak. Forældrene modtager ved børnenes start i Skovhuset en velkomstpjece, som udover praktiske oplysninger også indeholder en beskrivelse af gensidige forventninger.

Derudover udarbejder institutionen i samarbejde med forældrebestyrelsen hvert år en virksomhedsplan. Der afholdes to gange om året forældremøde, som både kan indeholde praktiske informationer og give mulighed for at debattere institutionens pædagogik. Det ene forældremøde er også generalforsamling, hvor valg af bestyrelse finder sted.

Facebook bruges som vores daglige dokumentation, hvor forældrene kan få et lille indblik i børnenes hverdag. På Facebook veksler vi imellem pædagogiske beskrivelser, historier fra dagens forløb samt billeder fra dagen. Al øvrig kommunikation med forældrene forgår via vores hjemmeside og Børneintra.

 

 

 

Børn i udsatte positioner

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

 

 

 

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

 

At være i en udsat position kan være mange ting, både betinget af socioøkonomiske forhold, eller p.g.a. en pludselig opstået krise eller andet. I Skovhuset er børn i udsatte positioner primært børn, som bliver ramt af kriser som skilsmisse, sygdom i familien. Vi har også lejlighedsvis flersprogede børn, som har sproglige udfordringer, der kræver et særligt forløb og samarbejde med tosprogskonsulenten i Sorø kommune. Vi oplever også børn som har kognitive vanskeligheder. De fleste børn vil opleve korte eller længerevarende perioder, hvor de føler sig særligt sårbare eller udsatte på den ene eller den anden måde, som en del af en helt almindelig udvikling.

Vi prioriterer i hverdagen at inddele børnene i mindre grupper. Det kan være spisegrupper, alderssvarende grupper, eller små grupper når vi har aktiviteter.

Dette gør vi for at sikre os, at alle børn bliver set og hørt, og for at kunne støtte op om små fællesskaber og relationerne børnene imellem. Denne måde at arbejde på kommer især børn i udsatte positioner til gavn, men vi ser reelt de mindre grupper som givende for alle børn, da vi på den måde kan tilbyde et trygt og afgrænset læringsmiljø, som kan tilgodese børnenes behov bedre end det store fællesskab kan.

Vores udgangspunkt er, at alle børn er ressourcefulde, men at der kan være noget i rammen omkring barnet, som skal ændres, og dermed anlægges et fokus på at placere problemet udenfor barnet. Vi giver dem plads til at være gode, der hvor de kan byde ind med noget særligt. På den måde undgår vi, at børnene holdes fast i kun at være ”udsatte”, og at de selv og andre får øje for deres kompetencer.

Som en lille institution med et fast personale, har vi gode muligheder for at skabe en tryg og genkendelig base for børnene. For børn i udsatte positioner er relationen til barnets voksne særligt værdifuld og vigtigt, hvilket vi tilgodeser ved at børnene hører til i samme gruppe igennem hele deres børnehavetid, med de samme voksne tilknyttet. Når et barn eller en familie er i en udsat position, er det særlig vigtigt, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

 

 

Sammenhæng til børnehaveklassen

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

 

 

 

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

 

I Skovhuset indgår vi i det brobygningsarbejde der foregår i de skoler vi sender børn over i. Det drejer sig primært om Sorø Privatskole og Sorø Borgerskole.

Vi deltager i møder om og besøg i de to skoler efter en aftalt plan, hvor personalet fra skolerne og børnene har lejlighed til at lære hinanden og stederne at kende. Personalet fra skolerne besøger også os en til to gange.

Vi giver personale med lige efter SFO-start, så børnene hjælpes i gang med at gå i SFO. Vores medarbejdere er med i SFOén den første uges tid, nogle timer dagligt.

 

I Skovhuset opdeler vi vores to grupper Spirerne og Jordfræserne efter alder om onsdagen fra september til SFO-start 1. april. Vi kalder den ældste gruppe børn for Skolegruppen eller storegruppen.

Vi arbejder i særdeleshed med selvhjulpethed men også med strukturerede ting, som kan minde om skole, små opgaver m.m. Vi har også vores knivprojekt, hvor de store laver deres egen kniv, snitter og sliber skæfte, sy skede af skind. Vi har overnatning i marts, hvor børnene overnatter i Skovhuset.

 

I skolegruppen arbejder vi med:

Kendskab til alfabetet. Kendskab til tallene 0 – 20. Kendskab til former og figurer. Kunne skrive sit eget navn. Socialt fællesskab, bl.a. gennem fælles ture, overnatningen, projekter, ansvarsområder i det daglige. Overskride grænser, prøve nye ting af.

Selvstændighed – selv vurdere mængden af tøj, kunne klare toiletbesøg, holde styr på sine ting. Kendskab til rim og remser.  Kunne aflæse signaler og følelser hos andre og indgå i en gruppe. Kunne forstå en fælles besked. Kunne tage ordet og respektere når andre har ordet. Vente på tur, ikke afbryde. Kunne sit fulde navn, fødselsdato, adresse, forældres navne. Kendskab til eventyr/drama. Kendskab til over- og underbegreber, f.eks. dyr – løve, hund, kat, bjørn….

 

 

 

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

 

Inddragelse af lokalsamfundet

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

 

 

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

 

Hvert år, i perioden oktober til februar har vi ugentligt et korprojekt med organisten med tilladelse fra menighedsrådet i Sorø Klosterkirke. Begge børnegrupper synger, danser og bevæger sig til musik, rytme og sang under ledelse af organisten i Klosterkirken. Det hele slutter med en offentlig børnegudstjeneste i februar måned, hvor alle fremmødte kan opleve, se og høre resultatet af periodens ”arbejde”. Det er fantastisk at synge og lave lyde i kirkerummet, lyden er storslået og stemningsfyldt, og børn og voksne oplever stemning og stemthed på en helt anden måde end ellers, når vi synger og laver rytmik.

Biblioteket – På biblioteket deltager vi lejlighedsvis i højtlæsning og historiefortælling, og vi låner bøger om de emner og temaer der optager os i hverdagen.

Skoven – skovfogeden – skovens folk. Vi må færdes i hele skoven, fra Skovhuset til Sorø sø. Når vi skal bruge levende træ eksempelvis til vore knive, hører vi altid skovfogeden om lov, og han viser os gerne hvor træerne er, hvis vi har brug for det. Vi spørger også om lov, hvis vi vil have åben ild i skoven. Skovfogeden og skovens folk fortæller gerne om deres liv i skoven, hvis vi møder dem i hverdagen.

 

 

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

 

 

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

 

 

Skovhusets fysiske børnemiljø er i høj grad præget af udeliv, skov og natur. Vi bruger skoven dagligt, og har mange forskellige baser rundt omkring, som hver især byder på noget specielt. Der er baser i nåleskov, løvskov, ved sø, med skrænter, med gode klatretræer og mange andre ting.

 

 

Vores legeplads kan derfor variere fra dag til dag, hvilket både børn og voksne nyder i stor stil. Når vi er ude, er der højt til himlen, og derfor plads til både stille og støjende lege, og der er plads og ro til, at børnene kan fordybe sig på eget initiativ. Selve Skovhusets fysiske hus er gammelt og ret lille, hvilket gør at vi sjældent er inde, faktisk kun hvis vejret er virkeligt dårligt.

Vi indretter os med fine fund fra skoven, små kreationer af naturmaterialer, da disse ting afspejler vores hverdag og giver sammenhæng og skaber et tilhørsforhold til skov og natur. Vi arbejder løbende på at udvikle og forbedre vores legeplads, som er et fast pædagogisk læringsmiljø morgen og eftermiddag. Ved legepladsen har vi mange kroge og hjørner samt krat, buske og mindre træer, hvilket skaber mulighed for at være sammen i mindre grupper, arbejdsfællesskaber og andre aktiviteter. I Skovhuset vægter vi et rart psykisk miljø, hvor der er masser af omsorg, plads til forskellighed og en rar tone iblandt både børn, forældre og voksne. Vi er bevidste om, at vi som voksne er rollemodeller for børnene, og tager ansvaret for de gode relationer på os.

 

 

 

De seks læreplanstemaer

 

 

 

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

 

 

Alsidig personlig udvikling

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

For at kunne arbejde med børns alsidige personlige udvikling er det helt afgørende, at børnene er trygge og trives i Skovhuset. Derfor skaber vi et pædagogisk læringsmiljø hvor:

  • Vi medvirker til, at børnene opnår en livsduelighed og livslyst, som de kan bygge videre på i forhold til deres identitetsskabelse. At de tror på dem selv og har gå-på-mod. Det gør vi ved at give ansvar både for dem selv og for gruppen eksempelvis for at sørge for selv at tage taske på og med, samt hjælpe deres kammerater med at få tasken på. Vi opfordrer til at alle hjælper hinanden med de forskellige opgaver der er i hverdagen.
  • Børnene indenfor rimelige grænser kan være medbestemmende i forhold til at præge deres hverdag i den retning, de selv ønsker, ved at deres interesser, ønsker og spor mødes i de situationer, hvor det giver mening og der er plads og rum til det.
  • Alle børn har mulighed for at deltage i de aktiviteter vi tilbyder, uanset alder og formåen ud fra tanken om differentieret læring.
  • Vi tilbyder en tryg og forudsigelig hverdag, som er vigtig for børnenes og fællesskabets trivsel. I rutinesituationer og planlagte aktiviteter kan børnene ikke vælge fra og til, men imellem disse vil børnene kunne præge deres hverdag i forhold til deres ønsker og der er plads til det enkelte barns fordybelse.
  • Børnene lærer at finde deres plads i fællesskabet, og de øves i at være opmærksomme på deres kammerater og indgå kompromiser og finde fælles løsninger i samværet med andre.
  • I vores rundkreds lærer børnene, hvordan man agerer i et fællesskab. De skal give hinanden plads og respektere, når andre taler og vente på tur. På skift kommer alle børn efter evne til at have særlige opgaver som stiller dem i centrum. Eksempelvis at tælle alle børn når vi skal hjem fra skoven, eller få lov til at gå forrest når vi skal hjem. Børnene bliver trygge i og vant til at turde stå frem og være i fokus.
  • Gennem vores tætte relationer til børnene mærker vi, hvor det enkelte barn har brug for at udvikle sig, og udfordrer derefter barnet på passende vis. Eksempelvis et sansesensitivt barn, som øver sig i at få beskidte hænder i skoven, eller det generte barn, som øver sig i at stå forrest og meddele gruppen, når man må gå ud ad lågen. På denne måde giver vi børnene små opgaver, som indebærer en udvikling indenfor det aktuelle område.
  • Ved at skabe en tryg og forudsigelig hverdag, kan vi udfordre det enkelte barns udviklingstrin i det tempo der er passende for barnet.
  • I skoven er der rig mulighed for at børnene kan bestemme deres hverdag i retning af deres egne interesser, nogle vil klatre i træer, andre vil undersøge biller og andre igen er fascinerede af svampe, skovkunst og leg. Skoven byder på et væld af muligheder for at bruge sin fantasi, sin krop og at udtrykke sig kreativt.
  • I skoven er der også plads til larmende børn, der løber stærkt, og til de stille børn, der iagttager og leger roligt. Børnene kan let gå til og fra aktiviteter og lege, og det er muligt at prøve sig selv af på rigtig mange forskellige måder i løbet af en dag.

 

 

 

 

 

Social udvikling

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Skovhuset vægter vi vores relationer med børnene meget højt, og vi sætter en ære i at kende vores børn godt, så vi kan sætte ind med udvikling, der hvor behovet er.

Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø, hvor:

  • Børnene er trygge og tillidsfulde, så de kan indgå i givende relationer med både andre børn og voksne, og får udviklet empati som en del af deres personlighed.
  • Børnene har rig mulighed for at være en del af legefællesskaber, og at de både kan lege på egen hånd og sammen med voksne for derigennem at udvikle deres sociale kompetencer.
  • Vi møder børnene med positive forventninger, og derigennem lærer og viser vi dem, at de er betydningsfulde så de får tillid til deres omverden.
  • Børnene lærer at tage et medansvar for gruppen som helhed, men også for at ”tænke med” når vi skal i skoven og skal pakke vogn.
  • Børnene begynder en sund dannelsesproces og identitetsskabelse, og lærer at tage initiativ og ”være på” i forskellige situationer, så de er rustet til skole- og voksenlivet.
  • Vi tænker over at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, så aktiviteterne også giver udviklingsmuligheder for børn i udsatte positioner.
  • Vi forsøger at få øje på børnenes intentioner, sætter ord på og støtter op om de relationer og fællesskaber, som børnene selv indgår i. Vi hjælper nye relationer på vej, og det er vigtigt for os, at alle får en eller flere værdifulde relationer i løbet af deres tid i Skovhuset.
  • I vores samlinger øves børnene i at vente på tur, respektere når andre har ordet, og at være i et fællesskab, hvor vi er forskellige men ligeværdige.
  • Børnene inviteres ind i planlægningen. Dette kan være til en båldag, hvor de er med til at lave huskelisten, pakke vognen, tænde bålet, hakke/snitte, lave maden, hente det vi har glemt.
  • Børnene har en gå-makker når vi skal ud af lågen, hvilket øver deres rummelighed og ansvarsfølelse. Dette er med til at skærpe, hvad man skal, når man er en del af en gruppe.
  • Vi møder børnene anerkendende og vægter, at de føler sig set og hørt. Vi sætter ord på for de børn, der ikke selv får ytret sig.

 

 

 

Kommunikation og sprog

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Skovhuset har vi fokus på at kommunikere nuanceret, både i forhold til det verbale sprog, kropssprog og mimik, og hos os får børnene i særlig grad ord for naturen og naturoplevelser med i deres rygsæk. Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø hvor:

  • Børnene får et alsidigt og nuanceret sprog, så de kan kommunikere med og forstå deres omverden.
  • Børn og voksne taler ordentligt til hinanden, så vi lærer at være respektfulde overfor hinanden, at forstå hinandens grænser og få skabt en stemning, hvor det er rart at ytre sig og ens stemme bliver hørt.
  • Børnene lærer direkte kommunikation, forstået på den måde, at de lærer at konfliktløse med hinanden. De får hjælp efter behov, men skal selv være aktive i konfliktløsningen, så de lærer af det og kan bruge dette fremadrettet. 
  • Vi sætter ord på børnenes handlinger og intentioner ved at være nærværende og se de små signaler. Vi stiller åbne spørgsmål og er lyttende.
  • Vi taler med børnene om kropssprog og mimik, og hvad det gør ved andre, når man er voldsom, at det kan virke truende med en højt hævet kæp eller når man råber ad hinanden.
  • Vi forklarer og taler med børnene om skoven og alle de ting, vi møder i skoven, dyr, planter, svampe, træer, insekter, vejr og vind. Vi er nysgerrige på, hvad tingene hedder, og slår op i illustrerede opslagsbøger for at lære nye ord.
  • Vi arbejder med kollektive beskeder, når vi giver besked til gruppen, når det er spisetid, når vi skal ud af lågen.
  • Vi synger, leger med ordene og siger rim og remser dagligt med børnene. Disse kobles ved konkrete ting, f.eks. når vi synger sange til vores fester.
  • Vi dramatiserer fortællinger og sange for at koble det auditivt hørte med visuelle indtryk og lære nye ord og sproglige udtryk. Dette bl.a. ved fødselsdage, hvor vi fortæller eventyr til og om det enkelte barn som selv kommer med input, men også i hverdagene fortælles eventyr inden vi går hjem fra skoven.
  • Vi introducerer håndværksmæssige og kreative aktiviteter, og taler med børnene om både materialer, sanseoplevelser, redskaber.

 

 

 

Krop, sanser og bevægelse

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Skovhuset har børnene en hverdag i naturen, som er spækket med bevægelse og sanseoplever. Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø hvor:

  • Børnene får masser af sanseoplevelser, og at børn med sansemæssige udfordringer bliver styrket og oplever naturens værdifulde ramme at være i og lære fra.
  • Børnene får kendskab til deres krop og begynder at kunne mærke kroppens signaler. Toiletbesøg, sult, varm, kold.
  • Børnene bliver stimuleret motorisk, og lærer at begå sig i et svært terræn – ikke kun på stierne, men også igennem krat, over stubbe og væltede træer.
  • Vi ser det som en stor styrke, at børnene lærer med hele kroppen i vores hverdag – skoven indbyder til fysisk aktivitet og udfoldelse. På vores daglige ture i skoven er alle sanser i spil. Vi ser, mærker, lugter og hører naturen omkring os.
  • Vi inddrager bevægelse og fysisk aktivitet i samlinger, for at bevare børnenes koncentration. Til det bruger vi fagtesange og bevægelse til historien. Skabe nyt fokus eller påkalde opmærksomhed. Synge samlesange – opmærksomhedssange – ryddeopsange – fødselsdagssange.
  • Vi føler og rører ved de ting, vi møder i skoven – en regnorm, en glat bille, blødt mudder, vådt græs, nubret bark. Disse aktiviteter stimulerer børnenes taktile sanser.
  • Vi arbejder med motorisk planlægning i garderobesituationer, når der skal skiftes ble. Vi lærer børnene at få ting til at lykkes på egen hånd, og at hente hjælperedskaber når der er behov for det.

 

 

 

Natur, udeliv og science

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Skovhuset er vores omdrejningspunkt året rundt skoven og naturen omkring os. Vi går i skoven stort set hver dag, og børnene lærer i løbet af deres tid i Skovhuset at færdes og begå sig i naturen, og at føle sig trygge. Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø hvor:

  • Børnene får et bredt kendskab til de dyr, planter og fænomener, som vi møder i skoven hver dag.
  • Børnene lærer at færdes ude i al slags vejr og derigennem opnås en robusthed, så de ikke fortvivles over at brænde sig på en brændenælde eller komme til at fryse lidt. Derved opstår børnenes glæde og tryghed ved at være i naturen.
  • Vi lærer børnene at passe på naturen og skaber et fokus på bæredygtighed. Gennem det stimulerer vi børnene til at være nysgerrige og udforskende.
  • Vi lærer børnene at passe på naturen ved at samle skrald op efter os selv i det daglige, ved at deltage i større skraldeindsamlinger, ved at passe på dyr, træer og planter når vi undersøger dem.
  • Børnene får masser af sanseoplevelser, som gør dem klogere på deres krop og giver en forståelse af dyrs og planters forskelligheder.
  • Vi følger barnets spor.
  • Vi viser børnene, hvordan naturen kan mane til eftertænksomhed, og skaber rum for fordybelse og stille væren.
  • Ved at tage illustrerede opslagsbøger og undersøgelsesgrej med i skoven opfordrer og stimulerer vi børnene til at søge viden, undersøge og fordybe sig i de naturfænomener, vi møder på vores vej. Dette skaber fælles fokus og deltagelsesmulighed, som går på tværs af både alder, køn og andre interesser.
  • I perioder har vi små temaer om et særligt naturemne, det kan være frø æg, sommerfuglelarver, fugle, snegle, edderkopper, rådyr m.fl., og her inddrager vi udstoppede dyr, små opgaver, kreative sysler for at præsentere viden om emnet på forskellige måder. 
  • Vi dissekerer af og til døde dyr, som fasan, ræv, rådyr eller muldvarp enten fundet i skoven eller som forældre har medbragt. På den måde kan vi vise børnene, hvordan det pågældende dyr ser ud indeni, hvad spiser det, lære om kroppens anatomi og trække paralleller til vores egne kroppe.

 

 

 

Kultur, æstetik og fællesskab

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47

 

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

  • Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
  • Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
  • Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Skovhuset har vi et stærkt fællesskab både iblandt børn og voksne, samt i forældregruppen. Vi har mange traditioner, som vi værner om og som binder os sammen og skaber fortællinger, der lever. Vi skaber et pædagogisk læringsmiljø hvor:

  • Vi skaber en ramme, der indbyder til æstetiske udtryksformer. Hertil bruges særligt naturens materialer, som vi selv finder i skoven. Vi viser børnene, at man selv kan bygge/lave de ting, man har brug for.
  • Vi har et arbejdsfællesskab, hvor vi sammen glædes over det vi har fået lavet - både børn/voksne i hverdagen, men også sammen med forældrene på arbejdsdage. Den fælles proces gør desuden, at børnene efterfølgende føler ejerskab til det, der er blevet lavet.
  • Der skabes plads til forskellighed i fællesskabet, og vi støtter børnene i at opleve, at der er plads til at bidrage. På den måde kan vi synliggøre og anerkende det enkelte barns styrker.
  • Vi støtter op om, at børnene kan bruge deres kreative evner og ressourcer. Vi laver kunst i skoven med naturens materialer, og vi glædes over smukke blomster, en glat sten, pinde der kan blive til et værktøj, glæden ved at kaste sten i søen og høre plasket.
  • Vi er opmærksomme på årstidens udbud af naturmaterialer og indsamler disse, så vi kan lave værksteder, hvor børnene kan lave små håndværksmæssige kreationer ud af de indsamlede materialer.
  • Vi inddrager musik og drama i vores hverdag, både i planlagte samlinger, men også spontant i forhold til hvad vi oplever og børnene inspirerer os til.
  • Vi har forskellige traditioner og arrangementer, som går igen fra år til år – Fastelavn – Majfest – Afslutning for skolebørn – Påskefest – Majfest – Sommerfest – Høstfest – Ridderfest – Lygtefest – Julefrokost og julehygge. Vi laver hjemmelavet pynt til alle fester. En del af festerne er med stor deltagelse af forældre og bedsteforældre.

 

 

 

Evalueringskultur

 

 

 

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51

 

Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Her kan I kort beskrive jeres arbejde med at etablere en evalueringskultur som en del af det daglige pæda­gogiske arbejde. I kan fx beskrive, hvordan I arbejder systematisk med evaluering, om I arbejder med særlige metoder, om I arbejder eksperimenterende eller undersøgende med et særligt fokus, samt hvordan, hvor ofte og i hvilke fora I drøfter og reflekterer over jeres pædagogiske praksis mv.

 

I Skovhuset arbejder vi helt naturligt med at skabe trivsel og udvikling for alle børn, da vi ser dette som vores fornemmeste opgave. Derfor har vi som fast punkt på vores månedlige personalemøder, at børnegruppen drøftes, så både solstrålehistorier og udfordringer bliver vendt af et samlet personale. Det kan dreje sig om alt fra generelle betragtninger i forhold til ting, der driller i hverdagen, til udfordringer med specifikke børn, hvor vi kan bruge hinanden som sparring, og finde på nye måder at arbejde med problemstillingen på.

Derudover arbejder gruppens pædagoger sammen om netop deres børnegruppe, og dertil bruges stuemøder, som ligger hver 14. dag. I Skovhuset laver vi ofte masser af små justeringer af praksis, både i forhold til børnegruppen generelt, børn med særlige behov eller i forhold til strukturering af hverdages rutiner.

Vi mærker efter, hvad der er behov for, og sætter derefter ind med støttende tiltag. Vi gentager det, der har fungeret godt, eller bruger det som udgangspunkt næste gang.